bodil_sorthvid.jpg

foredrag og skriveværksteder

Jeg tilbyder p.t. følgende foredrag: 

 1.        

PROFESSOR PIPS OPFINDERVÆRKSTED.

Foredrag/workshop i ideudvikling.

2.-5. klassetrin, varighed 3 lektioner. Foredrag 1 lektion, workshop 2 lektioner.

Jeg fortæller først om Professor Pip-serien, læser op fra ”Mobbemaskinen” og svarer på spørgsmål.

I den efterfølgende workshop skal eleverne hjælpe mig med at finde på, hvad den næste bog i serien om den geniale opfinder skal handle om.

Eleverne kommer med deres egne bud på en professor Pip-opfindelse, hvilket problem den løser, og hvordan den virker. De fremlægger for klassen og mig og udvikler i fællesskab videre på deres ide:  Hvordan kan den danne udgangspunkt for en historie? 

Eleverne prøver her kræfter med en del af en forfatters arbejde: at finde på, som de rent faktisk er rigtig gode til. Og som mange, også af de ”læse/skrive-skeptiske”, synes er sjov og spændende.

”Opfinderværkstedet” kan fungere i sig selv, eller som start på et forløb, hvor eleverne skriver deres egne professor Pip-historier, laver Professor Pip-bøger i skoletube o.a.

Det er en fordel men intet krav at eleverne har læst/hørt en af professor Pip-bøgerne.

  2.

SPÆNDENDE SERIER I MANGE GENRER.

For mellemtrinnet. Varighed ca. 1 time.

Jeg fortæller her om tre forskellige serier, alle for de 9-12 årige.    

”Fifi & Chili”: Nutidig hverdagsrealisme.

”Pigen fra Havet”: Fantasy.

”Esme og Igor”: Krimi.  

Fokus er på genreforskelle, forskellige genretræk, og hvordan min arbejdsproces er forskellig alt efter hvilken genre jeg skriver i.

Jeg kommer også ind på: Hvor jeg får inspiration fra. Hvordan jeg opbygger spænding og skaber troværdige karakterer. Livet som forfatter. Der er selvfølgelig tid til spørgsmål og autografer.

Priser: Pr. foredrag:  Kr.5000 plus transport til og fra København. For to foredrag samme dag samme sted: Kr 7000 plus transport.

Det er muligt at søge økonomisk støtte til foredrag hos Kunstfonden via støtteordningen: Levende litteraturmøder for børn og unge.

www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/levende-litteraturmoeder-for-boern-og-unge

SKRIVEVÆRKSTEDER:

Jeg holder gerne skriveværksteder, både enkeltstående og i forbindelse med foredrag.

Varighed og pris efter aftale.

For alle klassetrin

For skriveværksteder af lidt længere varighed er der mulighed for at søg støtte hos Kunstfonden via Huskunstnerordningen.


 

23551065_1769651729994032_5288489498863978691_o.jpg